Vælg en side

Hvilken vandkaraffel skal du købe? Vandkaraffel til hverdag og selskaber

En vandkaraffel kan bruges til rigtig mange forskellige drikke, men det primære formål med en vandkaraffel er naturligvis at servere vand i karaflen. Den bliver i langt de fleste tilfælde brugt, når man får gæster, men man kan også sagtens bruge den i hverdagen. 

I hverdagen kan man blandt andet tilføje et par skiver citron eller andre citrusfrugter i vandet i karaflen. En karaffel til vand kan dog også bare have det formål, at man sørger for at drikke tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen. Har man gæster, kan det være flot at sætte et par vandkarafler på bordet, så gæsterne for eksempel kan drikke vand ved siden af deres vin. 

Vælg mellem mange forskellige designs

Når man skal ud og købe en ny vandkaraffel, så kan man godt blive overvældet over det uendeligt store udvalg, der findes. Man kan nemlig købe vandkarafler i alverdens forskellige designs, farver og størrelser, og det kan være svært at vælge imellem de mange flotte karafler. Derfor kommer der her en gennemgang af nogle af de overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man køber den første og den bedste vandkaraffel, man kan finde. 

Med eller uden prop eller låg

Der findes helt overordnet set to forskellige slags karafler. Man kan enten vælge en vandkaraffel med låg eller prop, eller man kan vælge en åben karaffel, som man ikke kan lukke til. Hvilken type karaffel til vand man vælger, bør i høj grad afhænge af, hvad den skal bruges til. 

Skal man for eksempel have karaflen stående i køleskabet, kan det være en stor fordel, at man kan lukke den til. Derved kommer vandet ikke til at tage smag fra de andre varer i køleskabet. Skal man omvendt kun bruge karaflen ved spisebordet, behøver man ikke nødvendigvis at finde en karaffel med låg eller prop. 

Hvilken størrelse vandkaraffel skal du købe?

Man kan købe karafler i mange forskellige størrelser, og det kan være en god ide at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvor stor karaflen skal være. Det kommer blandt andet an på, hvor mange vandkarafler man skal bruge. Skal man kun have en enkelt, kan det være en ide at købe en lidt større vandkaraffel, end hvis man for eksempel skal købe to. På den måde slipper man nemlig for hele tiden at skulle ud og fylde nyt vand i. De fleste karafler findes i en størrelse på op til halvanden liter. 

Hvilken farve vandkaraffel skal du vælge?

Det store udvalg af karafler byder ikke kun på mange forskellige størrelser og designs. Det byder også på rigtig mange forskellige farver, som man kan vælge imellem. Her gælder det først og fremmest om at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvad der skal i karaflen. Skal den udelukkende bruges til vand, gør det ikke så meget, hvilken farve man vælger, da man vil kunne se karaflens farve igennem det klare vand. 

Skal man omvendt bruge den til for eksempel saftevand, kan det være en god ide at vælge en vandkaraffel, som er klar. På den måde vil man altid kunne se saftevandets farve, uden at det vil påvirke selve farven på karaflen. Det vil for eksempel være ærgerligt at købe en flot blå karaffel, hvis man fylder den op med rød saftevand. Derved vil man nemlig ikke kunne se den flotte blå farve på karaflen. 

Derudover kan man også gøre sig nogle overvejelser omkring, i hvilken sammenhæng den nye vandkaraffel skal indgå. Skal man primært bruge den, når man får gæster, så kan man finde en karaffel, som passer til det stel, man sætter frem, når man får gæster. 

Med eller uden hank

Der findes karafler både med og uden hank, og hvad man bør vælge afhænger blandt andet af, hvem der skal bruge karaflen. Skal karaflen bruges af børn eller ældre mennesker, som ikke har et særligt godt greb, kan det være en fordel at vælge en vandkaraffel med hank. 

Skal karaflen primært bruges af personer, der godt kan holde rundt om karaflen, så kan man sagtens vælge en vandkaraffel uden hank. Det er også her, man finder det absolut største udvalg. 

Skal den kunne være i køleskabet?

Hvis man er på udkig efter en vandkaraffel, som skal kunne stå i køleskabet og blive afkølet, så er det nødvendigt, at man ikke køber en karaffel, der hverken er for høj eller for bred til køleskabslågen. Der findes nemlig både høje og tynde karafler samt små og buttede karafler, men er karaflen for bred, vil den ikke kunne stå i de fleste køleskabe. 

Køb den nye vandkaraffel billigt online

Som allerede nævnt findes der et rigtigt stort og velassorteret udvalg af karafler. Vil man blive præsenteret for det absolut største udvalg til de bedste priser, så skal man købe sin nye karaffel på nettet. 

I dag er der nemlig rigtig mange forskellige online forhandlere af blandt andet karafler, og flere forhandlere sælger endda de samme karafler til forskellige priser. På den måde kan man være heldig at finde den vandkaraffel, man er ude efter til den billigste pris, hvis man bruger lidt tid på at undersøge markedet. 

Hvem forhandler karafler på nettet?

Hvis man er på udkig efter en ny vandkaraffel, så kan man med fordel starte med at kigge forbi følgende forhandleres hjemmesider: 

  • Kopk.dk
  • Sinnerup.dk
  • Luxoliving.dk
  • Kitchenone.dk
  • Alstrom.dk.

Dette er blot et meget lille udpluk af nogle af de mange forskellige forhandlere, som sælger karafler på nettet. 

Gratis levering og returnering

Når man skal købe en vandkaraffel på nettet, kan det være en god ide at undersøge, hvilke salgs- og leveringsbetingelser de forskellige forhandlere tilbyder. Der er nemlig nogle forhandlere, der tilbyder både gratis levering og returnering, og dermed kan man hurtigt spare mange penge. Når man handler på nettet, har man ikke mulighed for at stå med den pågældende vare i hænderne og tjekke, om den for eksempel er god at hælde af. Køber man sin nye karaffel hos en forhandler, der tilbyder gratis returnering, kan man helt gratis sende varen retur, hvis den alligevel ikke falder i ens smag, efter man har modtaget den.